Historien bag Maansen Racing

Maansen Racing startede i august 2017, da Allan Maansen købte den første gokart til Alex

Maansen Racing

Tilbage i 2017 begyndte Alex at køre gokart på Tom K. Karting Arena i Nysum, lige på den anden side af banen, som bedst er kendt for at være vært for Zulu Djævleræs.
Det var ikke med store og ambitiøse drømme at Alex startede ud, men så snart der kom en smule fart i karten, så blev en ildsjæl tændt, og meget passende til gokartbanens navn, så blev målet sat på Le Mans.

Det tog rigtig fart efter de første løb, og Alex fik blod på tanden og ville mere. Men det var der ikke penge til, sagde forældrene, så derfor måtte Alex tænke i nye baner. Nemlig det forretningsmæssige i motorsporten.

De første sponsorer

For at kunne have råd til at sætte nogle nye dæk på gokarten, når der skulle køres løb, så var det nødvendigt med hjælp udefra. Men det er de færreste som er interesserede i at donere penge til noget, der bogstaveligt talt går op i røg. Derfor må man tænke det forretningsmessige ind i sådan en aftale. Det gav de første klistermærker på gokarten og dragten, og dermed også de første sponsorater på 500 kr.
Størstedelen af dem, som har støttet Alex gennem samarbejde med motorsporten, er stadig med den dag i dag, og er medlemmer af Alex’ erhvervsnetværk SPEED CLUB.

En smag af Le Mans

I gokart-sæson 2022 deltager Alex i IAME Series Danmark, og vinder en adgangsbillet til verdensmesterskabet i gokartserien, netop på Le Mans Karting International banen, lige i hjertet af den store 24-timers racerbane, Circuit de la Sarthe.
Det var en helt speciel oplevelse, som aldrig vil glemmes, og smagen af drømmen har gjort Alex sulten efter mere.

Første sæson i racerbil

Sæson 2024 bliver den første sæson hvor Alex skal køre i en rigtig racerbil, netop en Super GT med 330 hestekræfter. Denne mulighed har han fået af Nymark Racing, hvor han køber sig ind på en plads hos dem, som er et af de førende hold indenfor serien. De har mange års erfaring, og er klar til at hjælpe Alex på vej så godt de kan.

“Det er et familieprojekt, for jeg kan ikke løfte opgaven alene.”

Alex Maansen

Alex har ikke kunne nå dertil hvor han er i dag, uden at have en fantastisk familie i ryggen, som har hjulpet ham med alt gennem tykt og tyndt.

Blod, sved og tårer.

Vejen til toppen er ikke nem, og vi er først lige begyndt.

Det er altid en speciel ting at se tilbage på alt det som Alex har oplevet indtil nu, og der kommer også tit nogle meget stærke følelser i spil, når man dedikerer hele sit liv til én ting, netop motorsporten.
Men kampen er først lige begyndt, og Alex står klar til at møde udfordringerne med gå-på mod, og ikke mindst et fantastisk baglang i sin familie og samarbejdspartnere.

Et glimt fra Mach1 Kart Kartschmie.de teltet, hvor Alex havde sin debut i KZ2 gearkart klassen til DIF DM i gokart på Midtjysk Karting Bane.

August 2023